Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling på Tønning-Træden Friskole og Børnehave
Tirsdag den 14. april kl. 19 i aulaen med følgende dagsorden.
- Valg af dirigent.
- Valg af stemmetællere.
- Bestyrelsen aflægger beretning.
- Skolelederen aflægger beretning.
- Afd. leder i BH/SFO aflægger beretning.
- Valg til børnehavens forældreråd
- Status på visionsprocessen
- Bestyrelsen forelægger den reviderede årsrapport til orientering.
- Tilsynserklæringen fremlægges.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer i skole- og forældrekredsen.
- Valg af suppleanter i henholdsvis skole- og forældrekredsen.
- Vedtagelse af nye vedtægter
- Se bilag 1: Udkast til nye vedtægter for TTF
- Se bilag 2: Udkast til bilag til nye vedtægter – 080426.docx – Google Docs
- Indkomne forslag.
- Eventuelt.
Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være skriftligt indgivet til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen.
Vi skal desuden informere om, at Olav Hansen har valgt at udtræde af bestyrelsen en måned før generalforsamlingen. Da der ikke er en suppleant, der kan indtræde i stedet, må vi afvente valget af et nyt medlem på generalforsamlingen. Vi vil dog gerne sige Olav stor tak for godt samarbejde i bestyrelsen og ikke mindst for hans kæmpe indsats for TTF bl.a. i byggeudvalget og med IT/GDPR.
Overvej at stille op til bestyrelsen!
Da vi er i et lige år, skal der vælges fire bestyrelsesmedlemmer og da en række nuværende bestyrelsesmedlemmer ikke genopstiller, er det ekstra vigtigt, at vi får nye forældre på banen, der har lyst til at være med i bestyrelsen. Som friskole er vi helt afhængige af, at forældre engagerer sig i bestyrelsesarbejdet og er med til at præge skolens udvikling.
Vi vil derfor gerne opfordre alle til at overveje at stille op. Har du spørgsmål i den forbindelse, så tøv ikke med at tage fat i mig eller et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Vi fortæller gerne mere om det spændende arbejde.
Valgkamp
Ønsker du at stille op til bestyrelsen, så send en kort præsentationstekst og lidt om, hvad der motiverer dig til bestyrelsesarbejdet på TTF samt et billede, så vil vi dele det på intra og på denne side over de kommende uger.
Kandidater der opstiller

Maria Bergstrøm

Søren Fisker
Jeg bor i skoven udenfor Tønning med kone og en datter i børnehaven. Jeg er uddannet industrimekaniker og skolelærer og har i mange år undervist børn og unge med sociale og psykiatriske udfordringer, både i værksted- og skolefag.
Jeg er rolig, venlig og forholder mig saglig, selv når meninger brydes, derfor er jeg bl.a. god til at finde stabile løsninger i svære situationer.
Jeg stiller op fordi jeg gerne vil bidrage til at skolen kan blive ved med at være et trygt og stabilt miljø, hvor børnene fra vores lokalsamfund kan trives og udvikle sig.
Peter Pørtner Voldby

Mit navn er Peter Pørtner Voldby, og jeg stiller op til skolebestyrelsen på Tønning Træden Friskole, fordi jeg ønsker at bidrage aktivt til skolens fortsatte udvikling.
Jeg er far til Anna og Carla, som går i henholdsvis 2. og 4. klasse. Gennem dem oplever jeg skolen helt tæt på i hverdagen – ved spisebordet, i snakken om skoledagen og i de små historier, de bringer med hjem. Jeg ser tydeligt, hvor meget skolen allerede gør rigtigt, og hvor godt de trives – men også hvor vi har mulighed for at gøre tingene endnu bedre. Det giver mig et personligt og engageret udgangspunkt for at bidrage konstruktivt i bestyrelsesarbejdet.
Til daglig er jeg virksomhedsejer i Brædstrup, hvor jeg arbejder med ejendomsudvikling og udlejning. Jeg har solid erfaring med ledelse, økonomi og langsigtet udvikling – kompetencer jeg vil bringe med ind i bestyrelsesarbejdet.
For mig er det vigtigt, at vores børn ikke kun bliver fagligt dygtige, men også udvikler sig som hele mennesker med gode værdier, ansvarsfølelse og livsduelighed. Derfor vil jeg arbejde målrettet for:
- Mere fokus på musik, drama og dans – jeg er selv trommeslager og brænder for de kreative fag. Jeg ønsker at styrke disse områder og arbejde for, at vi inviterer gæstekunstnere ind, som kan inspirere eleverne og løfte den kreative profil
- AI i børnehøjde – eleverne skal have en tryg og grundlæggende forståelse for kunstig intelligens og lære at bruge værktøjer som ChatGPT og Copilot fornuftigt og ansvarligt
- Styrket undervisning i dagligdags økonomi – så eleverne får praktiske kompetencer, de kan bruge, når de står på egne ben
- Fokus på dannelse, ordentlighed og struktur – klare rammer, gode vaner og respekt for hinanden skal være fundamentet. Børn skal lære ansvar, samarbejde og at møde verden med en ordentlig tilgang
Tønning Træden Friskole er en skole med stærke værdier og et unikt fællesskab. Det ønsker jeg at være med til at bevare og videreudvikle – med respekt for det, der fungerer, og fokus på fremtidens behov.
Min ambition er at bidrage til en skole, hvor børn ikke bare bliver dygtige – men udvikler sig til ordentlige, nysgerrige og robuste mennesker, klar til livet.
Jeg håber på jeres opbakning.
Med venlig hilsen
Peter Pørtner Voldby

Anders Jensen
“Jeg hedder Anders Jensen og stiller op til bestyrelsen, fordi jeg gerne vil være med til at fortsætte skolens gode udvikling de næste par år.
Jeg har i alt fem børn, som pt. er fordelt i 9., 3., 0. klasse og børnehaven – den mindste pige er blot et år og er hjemme med sin mor.
Jeg har gennem mit arbejde som softwareudvikler og Scrum Master fået god erfaring med at lede og facilitere tværfaglige teams, skabe struktur omkring komplekse projekter og sikre, at alle stemmer bliver hørt i beslutningsprocessen. Jeg er vant til at balancere det store overblik med de konkrete detaljer og have mange bolde i luften ad gangen.
Jeg har efterhånden brugt mange af mine vågne timer på skolen, og jeg ser en skole, der gør rigtig mange ting godt på mange områder – med personale, der gør en ihærdig indsats.
Det er vigtigt for mig, at der er fokus på – og rammerne til – at skolen giver børnene mere end blot faglige kompetencer. Fællesskab, trivsel og livsmod skal have lige så stor plads som penalhuset.”
Jeppe Mathiesen
Jeg hedder Jeppe Mathiesen og jeg stiller op til skolebestyrelsen fordi jeg gerne vil være med til at tage ansvar for at danne og uddanne vores lokale unge. Samtidig ser jeg det som en stor styrke for vores lokal samfund at vi har en god skole.
Jeg er far til Ellen i 0. Klasse, Johanne i ældste i Bh og Laura i mellem i Bh.
Til daglig er jeg ansat i Vejle Kommune som teknisk serviceleder på en skole hvor jeg har et stort ansvar i den daglige drift, økonomi og arbejdsmiljø.











