Julen 2024
Kære forældre og ansatte,
Inden vores friskole, børnebolig og børnehave går på juleferie, modtager I hermed bestyrelsens julehilsen.
Vi har netop afholdt årets sidste bestyrelsesmøde, hvor vi bl.a. godkendte budgettet for 2025. Vi ser tilbage på et år med udvidelsen af børneboligen, ansættelse af skoleleder, pædagogisk leder, lærer og pædagoger. Vi byder alle de nye ansigter velkomne på TTF-B.
I 2024 overgik børnehaven til privat børnehave. Vi har samlet administrationen på skolens kontor og fastsat vores fremtidige pasningstilbud i både børnehave og børnebolig. Dermed har vi gode rammer og et godt økonomisk fundament til at arbejde målrettet med vores Strategi 2030, som personale, ledelse og bestyrelse igangsatte i dette efterår.
Udover dannelse og uddannelse er trivsel fortsat i fokus i alle tre huse. For bestyrelsen er det glædeligt at følge personalets faglige tilgang og børnenes glæde ved at mødes på tværs af klasser og aldersgrupper. Ligeledes er det dejligt at de frivillige kræfter spirer frem under ledelsen af Camma i både børnehave og børneboligen.
Efter årets generalforsamling kunne bestyrelsen uændret fortsætte arbejdet med at fremtidssikre TTF-B. I 2025 vil vi dog påbegynde et generationsskifte. Formålet for bestyrelsesarbejdet og vores beslutninger er uændret og fortsat baseret på TTF-B´s 5 værdier. Fællesskab, Engagement, Kreativitet, Nysgerrighed og Tryghed vil også præge TTF-B fremover.
En fornuftig økonomi, høj forældretilslutning og de 5 værdier skal danne grundlag for trivsel, læring og fællesskab for børn, unge og voksne på TTF-B. Så Tønning Træden Friskole og børnehave også er et godt valg i 2025.
Tak for jeres opbakning til vores arbejde i 2024.
Glædelig jul og godt nytår til jer alle fra
Bestyrelsen på Tønning Træden Friskole og Børnehave