Kan du forestille dig en hverdag i et friskolemiljø i et naturskønt område med unikke udendørsarealer? En hverdag, hvor du som pædagog er med til at skabe trygge og engagerede rammer for vores børn i såvel SFO’en som i børnehaven?
Så har du nu chancen for at blive vores nye pædagog i en fuldtidsstilling med cirka 22 timer i SFO’en, som hos os hedder Børneboligen, og de resterende timer i børnehaven.
Som vores nye pædagog bliver du en del af et sammenhængende friskolemiljø. Tønning-Træden Friskole består af grundskole for 0.-9. klasse, Børnebolig og børnehave. Du kommer til et pædagogisk miljø, hvor vi målrettet arbejder med at skabe en rød tråd i børnenes liv fra de starter i børnehaven og til de går ud af 9. klasse. Vi arbejder med stærke værdier, som vi hver dag gør vores bedste for træder frem i vores aktiviteter, i mødet med det enkelte barn og i fællesskabet.
Børnehaven og Børneboligen har netop fået ny fælles afdelingsleder, som i tæt samarbejde med skolelederen og den samlede personalegruppe arbejder for at skabe rammer, hvor børn mærker trivsel og lyst til læring, og hvor forældrene er aktive og engagerede ressourcer.
Din opgave bliver at være med til at videreudvikle den pædagogiske praksis i fritidstilbuddet. Du kommer til at være i tæt dialog og sparring med lederen for Børneboligen og Børnehaven, bl.a. gennem et ugentligt møde. Der er også mindre administrative opgaver.
Med vores unikke udenomsarealer med store grønne områder, bålhytte, naturlegeplads og sportsplads udgør udelivet en vigtig dimension i den pædagogiske praksis. Samtidig står Børneboligen foran etablering af ny tilbygning, som giver ekstra muligheder for at skabe gode rammer om indendørsaktiviteterne. Også her får du mulighed for at være med til at præge indholdet.
I børnehaven er du med til at skabe en tryg og glad hverdag for de mindste. Også her nyder vi godt af de gode udearealer, og du bliver en del af et miljø, hvor vi gør meget ud af, at hvert enkelt barn bliver set og udfordret, samtidig med at det lærer at være en del af et sundt og givende fællesskab.
Vi kigger efter dig, der er en dygtig pædagog med en stærk faglig profil. Du skal have lyst til at indgå i en hverdag, hvor du både arbejder med børn i 0.-5. klasse og børn i 3-5 årsalderen. Vi forventer, at du er:
Inden du søger, vil vi anbefale dig at læse lidt mere om os på vores hjemmeside, hvor du bl.a. kan blive klogere på vores fem værdier og Den styrkede pædagogiske læreplan: https://ttfriskole.dk/.
Du er også velkommen til at skrive eller ringe til Camma Leth, afdelingsleder i Børneboligen og børnehaven på Tønning-Træden Friskole og Børnehave, tlf. 50563163 og mail: bornehaven@ttfriskole.dk
Ansættelse sker i henhold til vilkår aftalt mellem BUPL/FOA og Aftaleenheden ved frie grundskoler. Tiltrædelse den 1. februar eller snarest derefter 2024.
Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og øvrige relevante bilag skal være os i hænde senest 3. januar 2024 kl 12. Send din ansøgning til kontor@ttfriskole.dk
Vi afholder samtaler 9. januar 2024 fra kl 16
| TIDSRUM | PRIS | ||
| Modul A | Kl. 11.30 – kl. 17.00 | 1.250,- | |
| Modul B | Kl. 6.15 – kl. 8.00 Kl. 11.30 – kl. 17.00* | 1.600,- | |
| Modul C Enkeltdagsmodul Kun for 5. klasses elever | 3 eftermiddage/uge Besked til BB ugen før fremmødet, en måned ad gangen | 550,- |
Ventelistegebyr
Når jeres barn/børn har fået en plads på venteliste til kommende eller eksisterende klasser/børnehavegruppe, vil I blive kontaktet en gang årligt for en tilkendegivelse af, om I fortsat ønsker plads på ventelisten. Samtidig opkræves et gebyr på kr. 200,- (pr. barn) for at bevare plads og anciennitet på ventelisten.
Når barnet tilbydes en plads på TTF eller børnehave, betales kr. 1.500 inden opstart. Når indbetalingen er registreret, optages barnet i klassen eller børnehaven. Det kan nemt gøres på Mobile Pay 608122 eller i vores bank r. 6128 k. 9040450243.
Elever i 0. – 3. klasse være tilmeldt Børneboligen. Der er pasning i Børnehaven. Eleverne bliver sendt over på skolen kl. 7.50.
Elever i 4. – 9. klasse må opholde sig i deres klasser under hensyntagen til almindelig ro og orden.
Elever i 0. – 5. klasse skal være tilmeldt Børneboligen, hvis de har behov for at blive på skolen mere end 10-15 min. efter, at sidste lektion er færdig. Der er mulighed for at købe et begrænset antal dage for 5. klasse.
Hvis man melder ud af BB, skal man forlade skolens område.
Særligt omkring elever fra 4. og 5. klasse, der har fri efter 5. eller 6. lektion og skal med den førstkommende bus: Eleverne skal melde ind i 12-pausen og gå i BB og melde ud, når de har fri og ønsker at gå til bussen. De må gerne gå til bussen, så de ikke skal være i BB i så kort tid, at de ikke kan nå noget. Man må kun melde ud i 12-pausen, hvis man bliver hentet eller cykler hjem lige efter skole.
6. – 9. klasse: Eleverne må opholde sig i deres klasser op til en time efter undervisning under hensyntagen til almindelig god ro og orden.
Fra efterårsferie til påskeferie:
Elever i 0. – 6. klasse er ude i 10-pause og 12-pause (mandag – torsdag).
Fredag må alle være inde.
Elever i 7. – 9. klasse er ude i 10-pause men inde i 12-pause (mandag – torsdag).
Brug af gymnastiksalen kører efter særskilt plan.
Fra påskeferie til efterårsferie:
Alle elever er ude i 10-pause og 12-pause (mandag – torsdag).
Når eleverne møder ind på skolen skal mobiltelefoner afleveres. Såfremt eleven møder tidligt henvises til læsning i bøger, hyggesnak o.lign.
| Ferieperiode | Første feriedag | Sidste feriedag |
|---|---|---|
|
Sommerferie |
lørdag den 27. juni 2026 |
søndag den 9. august 2026 |
|
Efterårsferie (uge 42) |
lørdag den 10. oktober 2026 |
søndag den 18. oktober 2026 |
|
Juleferie |
lørdag den 19. december 2026 |
Mandag den 4. januar 2027 |
|
Vinterferie (uge 7) |
lørdag den 13. februar 2027 |
søndag den 21. februar 2027 |
|
Påskeferie |
lørdag den 20. marts 2027 |
mandag den 29. marts 2027 |
|
Kristi Himmelfart |
torsdag den 6. maj 2027 |
søndag den 9. maj 2027 |
|
Pinseferie |
lørdag den 15. maj 2027 |
mandag den 17. maj 2027 |
|
Grundlovsdag |
lørdag den 5. juni 2027 |
|
|
Sommerferie |
lørdag den 26. juni 2027 |
Alle dage inklusiv. I alt 200 skoledage.
TØNNING-TRÆDEN FRISKOLE OG BØRNEHAVES VÆRDIER
På TTF er det vores mål at lære børnene at forstå og tage medansvar for det samfund, den kultur og den verden, de befinder sig i. Dette ser vi som dannelsen i uddannelsen. Vi anser dannelse og uddannelse som to uadskillelige faktorer, der i samspil udgør fundamentet for hele vores virke. Vores 5 værdier er vejen, vi går på. Værdierne er vores ledestjerner, vores mål, vores drømme.
KREATIVITET
Kreativitet skaber rum for erfaring og udvikling gennem eksperimenteren og fordybelse. Skabende processer får ideer til at vokse og blive til nye løsninger og muligheder.
ENGAGEMENT
Engagement er det brændstof, der giver
energi og lyst til at involvere sig.
Når hjertet er med i det, vi gør, giver det ejerskab og handlekraft.
FÆLLESSKAB
I fællesskabet løfter vi i flok, tager medansvar og ser ud over os selv. Den enkelte er betydningsfuld for fællesskabet, og fællesskabet er betydningsfuldt for den enkelte.
TRYGHED
Trygge rammer, omsorg og tillidsfulde relationer er grobund for trivsel og udvikling for både børn og voksne.
NYSGERRIGHED
Nysgerrighed er drivkraft for, at børn og voksne kan tilegne sig ny viden om hinanden og livet.
For at tilskynde eleverne til at lege ude i frikvartererne forsøger vi at gøre legemulighederne så attraktive som muligt, derfor har vi:
Hvert år laves standardiserede test og prøver af elevernes faglige standpunkt i læsning, stavning og matematik på samtlige klassetrin. Ligeledes gennemgår alle børnehaveklasseeleverne en motorisk test.
To gange om året indkalder skolen til skole/hjem-samtaler, hvor hver enkelt elevs faglige, fysiske, psykiske og sociale udvikling tages op. Desuden er der hjemmebesøg i henholdsvis 0., 1. og 4. klasse. Her besøger klasselærere eleverne, der hvor de bor.
Hvert år foretager vi en undersøgelse af de store elevers undervisningsmiljø. Vi anvender det samme spørgeskema hvert år, dog udvides det enkelte år med ekstra spørgsmål, som eleverne finder relevante. Resultaterne af undersøgelsen, f.eks. omhandlende elevernes psykiske trivsel, sendes ud som et forældrebrev.
Friskolen skal ifølge loven yde undervisning på et niveau der står mål med folkeskolen, således at vore elever til enhver tid vil kunne flytte skole uden faglige mangler. Derfor orienterer Friskolen sig ud fra folkeskolens vejledende læseplaner. Hvor ikke andet er beskrevet, undervises efter Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål.
I børnehaveklassen er ikke opdelt timeplan. Forenklede Fælles Mål ligger til grund for undervisningen. Der lægges vægt på social kompetence, sproglig opmærksomhed samt musisk og motorisk udfoldelse. Børnehaveklassen indgår i alle fællessamlinger og aktiviteter med skolens andre klasser, såsom morgensang, fællesspisning, skolebytte og emneuger.
I 1. klasse starter reel fagdelt undervisning, således: dansk, historie, matematik, idræt, billedkunst, musik, kristendom, naturfag.
I 3. klasse indledes engelskundervisningen.
I 4. klasse har eleverne håndværk-design.
I 4. + 5. klasse har eleverne korundervisning.
I 5. klasse får eleverne tysk, håndværk-design-sløjd og svømning. Svømning foregår i Brædstrup svømmehal sammen med 4. klasse. Således foregår undervisningen hvert andet år.
I 6. klasse erstattes kristendom med filosofi.
I 7. klasse erstattes naturfag af fysik/kemi, biologi og geografi, medens kristendom helt udgår, idet konfirmationsforberedelse ligger på dette klassetrin.
I 8. klasse fortsætter undervisningen i de almindelige skolefag.
8 Klasse går til afgangsprøve i det praktisk/musiske fag, madkundskab.
I 9. klasse fortsætter undervisningen i de almindelige skolefag, og eleverne går til Folkeskolens Afgangsprøve (9. klasses prøven) som afslutning på dette skoleår.
I de mindste klasser gennemføres udover idræt, legepatrulje i frikvarterne flere gange om ugen.
Til alle skolens elever tilbydes frivillig musikundervisning. Her undervises i guitar, klaver, trommer m.m. Hvis der er nok, der har lyst, kan vi også tilbyde rytmisk sammenspil.
7. + 9. klasse tilbydes forskellige valgfag som fx et 3. fremmedsprog, madlavning og drama.
Bestyrelsen vælges af forældrene på en generalforsamling, og er derfor udpeget af forældrene til at varetage skolens interesser i forhold overordnet drift, økonomi, ansættelser, strategi med videre.
Bestyrelsen udgør 7 stemmeberettigede medlemmer fra skolekredsen i Friskolen, Børnebolig (SFO) og Børnehave. Desuden deltager ikke-stemmeberettigede repræsentanter fra personalegruppen i bestyrelsesmøderne. Man vælges for en to-årig periode.
Generalforsamlingen er den samlede institutions overordnede besluttende myndighed. Generalforsamlingen foregår i henhold til vedtægterne (find dem længere nede på denne side).
Siden 2006 er børnehaven lagt sammen med Tønning-Træden Friskole. Det betyder, at vi har en fælles bestyrelse. I følge vedtægterne, skal to af bestyrelsens medlemmer vælges blandt børnehavens forældre.
Du kan altid kontakte bestyrelsen med både stort og småt – bestyrelsen er din stemme I måden vi driver friskole på.
Formand: Martin Østervig Larsen
Næstformand: Anne Katrine Bramslund Madsen
Kasserer: Ann Marie Munck
Martin Dupont
Mads Nørgaard
Henriette Kragelund
Skoleleder: Sigbjørn Sørensen
Lærerrepræsentant.: Theis Lundsgaard
Afdelingsleder: Camma Leth
Pæd. medarbejderrep.: Charlotte Pedersen
Ved efterårets forældremøde bliver to-tre hold forældre fra klassen valgt til forældrerådet for det nye skoleår. Forældrerådet tager sig af praktiske ting i løbet af året: Bl.a. klassearrangementer, koordinere klassens bidrag af mad til skolebytteturen og koordinere ved koncerter.
Man kan forvente at sidde i forældrerådet mindst en gang i løbet af børnenes skolegang. Det kan være en god idé allerede på et af de første møder i 0. klasse at lave en forventningsafstemning forældrene imellem til antal og type af aktiviteter.
”Tønning-Træden Friskole er fællesskab på højt niveau – både for barnet som har sin daglige gang på skolen, men i lige så høj grad for barnets forældre, som vi forventer er deltagende.
Her er som udgangspunkt plads til alle, og her går dannelse og uddannelse hånd i hånd”